07. januar 2020
Fjernbetjent Borgerservice i Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune skriver:
Hvad kan løsningen?
Den Fjernbetjente Borgerservice tilbyder betjening under sikre og trygge rammer i en decentralt opsat betjeningsenhed, hvor der er forbindelse med en medarbejder i Borgerservice, som sidder på rådhuset i Esbjerg. Ved hjælp af videoovervågning, skærm, lyd, billedforbindelse og mulighed for foto kan medarbejderen hjælpe borgeren sikkert igennem betjeningen på de områder, som findes i den normale Borgerservice. Borger skal ikke være digital for at benytte løsningen.
Borger deltager kun fysisk ved identifikation, scanning, fingeraftryk, underskrift og betaling.
Værdi: Hvem får gavn af løsningen?
Fjernbetjent Borgservice skal erstatte bemandet borgerservice med virtuel betjening i to centre, så medarbejdere trækkes tilbage til kommunes største center og betjener de to lokaliteter fjernbetjent. Løsningen suppleres med afhentningsbokse, som muliggør fx pas og kørekorts-afhentning udenfor normal åbningstid.
Åbningstiden udvides samtidig fra 2 til 5 dage og åbningstiden forøges i Bramming fra 8 til 24 timer og i Ribe fra 10 til 24 timer hver uge
OBS-punkter
De væsentligste udfordringer er af tekniske karakter. Der kan være komplekse snitflader til fagsystemer, men det væsentligste har været at sikre, at få kommunikationen gjort enkel og uteknisk for borger. Fysiske genstande i forbindelse med betjening kræver nye procedurer og måder at arbejde på.
Et godt råd: Det optimale udbytte opnås kun ved samskabelse mellem medarbejdere, lokalsamfund leverandører og de ledelsesmæssige beslutningstagere og med politisk opbakning.
Status: Der er siden 15.8.19 kørt test med betjening på pas. Fra den 2.1 2020 er det muligt at betjene på kørekort samt diverse blanketansøgninger i papirform. Næste version vil være integreret i løsning med underskrift på underskriftsplade.
Kontaktperson
Jan Mortensen – jam14@esbjergkommune.dk