07. januar 2020
En rejse fra on-premise til cloud
Herlev Kommune skriver:
Hvad kan løsningen?
Herlev Kommune flytter alle servere til Microsoft Azure og skifter fra Office 2010 til M365. Samtidig udfases Citrix, hvorfor alle computere udskiftes.
I den forbindelse sættes der i høj grad fokus på den organisatoriske implementering, som blandt andet indebærer nye måder at arbejde på, hvilket stiller krav til både ledelsens og medarbejdernes mindset.
Værdi: Hvordan gavner løsningen?
De ældre on-premise servere stod overfor en udskiftning, og med et nyt Rådhus i sigte i 2022 uden serverrum, var det oplagt at kigge på en cloud-løsning.
Samtidig har Herlev fokus på blandt andet konsolidering, effektivisering og tværgående samarbejde, hvilket er muligt i Microsofts palette af værktøjer.
I sidste ende er dette til gavn for kommunen og borgerne
OBS-punkter
Herlev ser de største udfordringer på det organisatoriske område. Det kræver vedholdenhed og ledelsesforankring at skabe den nødvendige kulturforandring til at arbejde anderledes.
Teknologisk har vi været udfordret med manglende dokumentation af eksisterende it-arkitektur, så vi må på flere områder føle os frem.
Et godt råd: Sæt retningen for, hvor du gerne vil hen og gå i gang. Planlæg det ikke i detaljer – dels fordi det ikke er muligt af afdække alle hjørner, og dels ændrer projektet sig undervejs.
Status: I gang – første pilot med brugere forventes i Q1 2020.
Kontaktperson
Kim Bruun Ladegaard eller Maria Emanuelsen - Kim.Bruun.Ladegaard@herlev.dk