07. januar 2020
App til at skabe overblik over kommunale sundhedstilbud
Favrskov Kommune skriver:
Hvad kan løsningen?
I projektet gennemføres pilottest af simpel app, der giver praktiserende læge/vagtlæge overblik over en række relevante oplysninger om kommunens sundhedstilbud. App’en viser bl.a., hvilke ydelser den kommune, som lægen befinder sig i kan tilbyde borgeren. Ydelserne vælges fra en liste, og der er mulighed for opkald til den kommunale akutsygepleje via app. Antallet af akutpladser i den enkelte kommune oplyses, men der er endnu ikke mulighed for at vise, om der er ledige pladser.
Værdi: Hvem får gavn af løsningen
Målet med projektet er at give borgerne det rette tilbud, hvad enten det er i eget hjem, på kommunal akutplads eller hospitalsindlæggelse. Dette sker ved at forbedre samarbejdet mellem de praktiserende læger/vagtlæger, den kommunale sygepleje og hospitalsvisitationen.
På langt sigt vil bedre visitation og bedre samarbejde kunne medføre forebyggelse af akutte indlæggelser.
OBS-punkter
- Borger har egenbetaling for transport til akutplads.
- Systemet/app’en laves som open source og forventes udgivet under OS2.
- App’en er udviklet i Randers-klyngen (hospital, kommuner og praktiserende læger) i tæt samarbejde med Region Midtjyllands IT-afdeling.
Råd: Husk at inddrage alle interessenter i arbejdet – herunder hospitalet, præhospital, almen praksis (som kører lægevagt).
Kommuner: Favrskov, Syddjurs, Norddjurs og Randers Kommuner i samarbejde med Regionshospitalet Randers og praktiserende læger.
Status: Pilottest i gang
Kontaktperson
Maria Friis Hansen
- Mail: mfha@favrskov.dk
- Tlf. 2365 8570